Mad og drikke

Opskrift på den klassiske Tequila Sunrise

Tequila Sunrise er nok en af de mest kendte drinks i verden, og med sit karakteristiske og farverige udseende og smag forstår man, hvorfor den er så let at genkende overalt. Faktisk er drinken ret simpel at lave derhjemme, og der skal kun bruges ingredienser, der kan findes i et velassorteret supermarked. Så er det nemt at få sommerstemning derhjemme, når bare der kommer Tequila Sunrise på bordet. Lav Tequila Sunrise som velkomstdrink, mens grillen varmes op, eller som drink ud på aftentimerne, når det er på tide at skifte fra hvidvin til noget mere festligt.

Det skal du bruge til en Tequila Sunrise:

  • 2 cl Tequila
  • Appelsinjuice
  • 1 cl Grenadine
  • Is

Fremgangsmåde:

Fyld glasset med isterninger, og hæld tequilaen i. Fyld glasset op med appelsinjuice, og hæld så forsigtigt grenadine langs kanten på glasset, så grenadinen ligger sig i bunden af drinken. Pynt med en appelsinskive eller en festlig paraply for at understrege sommerstemningen.

Prøv også en Gin Hass, en frugtig og opfriskende drink

Er man i humør til at prøve noget andet end Tequila Sunrise, er et godt bud en lækker Gin Hass. Drinken er forfriskende med en smag af mango og citron og er blevet en nyklassiker, især i det Odenseanske natteliv, hvor drinken blev opfundet. Gin Hass er en god drink til dem, der helst ikke vil have en for kraftig smag af alkohol i deres cocktails, da sodavand og sirup dækker alkoholsmagen tilpas til, at alle kan lide drinken.

Det skal du bruge til en Gin Hass:

  • 2-4 cl Gin – alt efter hvor stærk man vil have den
  • 2 cl friskpresset limesaft
  • 2 cl mangosirup – gerne fra Monin
  • Lemonsodavand
  • Isterninger

Fremgangsmåde:

Fyld glasset op med is og tilsæt gin, limesaft og mangosirup. Fyld så resten af glasset op med lemonsodavand, og nyd den forfriskende drink.

Bliv din egen bartender

Det har aldrig været nemmere at være sin egen bartender. Det kræver dog, at man får købt ingredienser og remedier til at lave drinks, men når man har tingene, er der slet ingen grund til at gå på bar længere. De gode drinks og cocktails kan sagtens laves derhjemme, ofte for en del billigere pris, samtidig med at man kan vælge at bruge sin yndlingsgin, eller eksperimentere med at lave sit eget sirup. Mulighederne er mange, og når man først får blod på tanden af at lave lækre Tequila Sunrise og Gin Hass til vennerne, kan man ikke stoppe igen.

Have your say