Kultur og underholdning

Grupperejse til Afrika er en rejse for livet

Har du altid drømt om at komme på safari i Afrika, er du måske også altid blevet stoppet af de høje priser, der er på det. Det kan være, at du har tænkt, at det er noget, som du kan gøre senere – når du har fået nogle flere penge.

Det skader selvfølgelig aldrig at spare en masse penge op til at rejse for, men hvis du gerne vil udleve din drøm nu, har du også gode muligheder for det. En grupperejse til Afrika er nemlig en langt billigere mulighed, end hvis du skal på en tur, der kun er arrangeret for dig og dem, som du skal rejse sammen med. Det er derfor helt klart værd for dig at overveje, når du gerne vil afsted.

Du kan finde grupperejser til en lang række forskellige steder rundt om i Afrika. Det er lige fra de østafrikanske lande, hvor der er gode safarimuligheder, og hvor du kan slutte din ferie af på stranden. Du kan også tage til Sydafrika og dets nabolande. Nogle grupperejser kombinerer rejser gennem Sydafrika, Namibia, Botswana og Zimbabwe. Det er en mulighed, som du højt sandsynligt ikke ville have haft ellers.

Derfor er grupperejser billigere

Der er en række grunde til, at grupperejserne er billigere, og at det derfor bedre kan betale sig for dig at tage af sted på en af dem frem for at tage på en dyrere individuel rejse. Først og fremmest vil et rejsebureau ofte kunne få mængderabat, når de kommer med en stor gruppe. Det gælder på alt. Lige fra transport, hoteller og guider. Det er med til at gøre, at prisen bliver markant lavere.

Derudover er grupperejsen også ofte billigere, fordi det er nogle rejser, som bureauerne har arrangeret gennem mange år. De bliver derfor ved med at lede efter de løsninger, der er billigst og bedst for deres gæster. Det er vigtigt at huske på, at selvom grupperejserne er billigere, er de stadig et udtryk for rigtig god kvalitet. Du kommer ikke til at gå ned på komfort på sådan en rejse.

Endelig er grupperejsen også billigere, fordi der ofte er lagt nogle hviledage ind i programmet. De dage er det helt op til dig, hvor mange penge du vil bruge. Det giver dig også mulighed for at gøre rejsen billigere. I Afrika er det ofte en oplevelse i sig selv at sidde på en restaurant og se på de mennesker, der går forbi, og tale med dem, der har lyst til det.

Grupperejser er en mulighed for at møde nye mennesker

Udover at grupperejser er billigere, er det også en rigtig god måde for dig at møde nye mennesker. I rejser typisk sammen i en gruppe på mellem 10 og 20 personer. Det er med til at gøre, at I lærer hinanden godt at kende. I kommer til at bruge mange timer sammen og dele mange store oplevelser sammen. Det er med til at ryste jer rigtig godt sammen som gruppe.

Det er derfor også med til at gøre, at I nemt falder i snak med hinanden. Der er mange livslange venskaber, der er opstået på en grupperejse. Nogle møder også hinanden, når de kommer hjem til Danmark. Andre holder kontakten via telefonen og nettet og aftaler måske så at tage af sted på en ny grupperejse sammen. På den måde får de et rejsevenskab stablet på benene.

Hvis du ikke har nogen at rejse med til Afrika, vil en grupperejse være helt perfekt for dig. Når man rejser alene, savner man ofte en at dele de store oplevelser med. Det kan derfor være rart, at du har de andre i gruppen at tale med om dem.

Have your say